Tre ord bliver brugt i flæng om tre forskellige varer. Det ene af dem indeholder som regel slet ingen pistacie.
Pistaciemasse er et dansk bageord. Det dækker en marcipanlignende masse, og den mest solgte af slagsen herhjemme er lavet på abrikoskerner, sukker og grøn farve. Der er ingen pistacie i.
Pistaciepasta er malede pistacier og intet andet. Hundrede procent nød, ingen sukker. Det er den, konditorer bruger til is og fyld.
Pistaciecreme og pistacie-spread er det samme: en sødet creme med olie i, hvor pistacieindholdet typisk ligger mellem tyve og tres procent. Den smører man på brød.
Vores egen spread på pistacie er den sidste slags. Der står 34 procent pistaciepasta på den, og vi fører ikke ren pistaciemasse.
Grunden til at forvirringen findes er, at ordene ikke er beskyttede. Enhver må kalde sit produkt en pistaciecreme, uanset hvor lidt pistacie der er i. Derfor er ingredienslisten det eneste sted, hvor du kan se, hvad du betaler for.
Spørger du efter pistaciemasse i en dansk butik, får du en bagemasse. Den er beslægtet med marcipan, den er blød at rulle, og den er grøn.
Det er værd at læse, hvad der står på den mest udbredte. Odense sælger den som dessertmasse og råmasse med pistaciesmag, og forhandlere sætter den på hylden under navnet pistaciemasse. Sådan står ingredienslisten hos Odense selv, aflæst i september 2026:
Sukker, abrikoskerner, vand, fugtighedsbevarende middel (E420), glukosesirup, aroma, stivelse (majs), konserveringsmiddel (E202), surhedsregulerende middel (E330), farve (E141).
Der står ikke pistacie nogen steder. Kernen i massen er abrikoskerne, smagen er aroma, og den grønne farve er E141, som er et kobberholdigt klorofylfarvestof. Enkelte forhandlere angiver desuden E100, altså kurkumin, ved siden af E141.
Det forklarer et spørgsmål, vi ofte møder: hvorfor smager min pistaciemasse ikke af pistacie? Fordi der ikke er pistacie i den. Varen er ikke ulovlig eller snyd, den hedder jo dessertmasse med pistaciesmag, men navnet på hylden lover noget andet, end deklarationen holder.
Pistaciepasta, eller pasta di pistacchio, er pistacier malet til en ensartet masse. Ikke andet. Ingen sukker, ingen olie, ingen farve.
Der findes også sødede pastaer til professionelt brug, så læs listen, hvis du køber en. Den rene er tyk, mat og gråligt grøn, ikke neongrøn. Smagen er intens og en anelse bitter i kanten, og den bruges i små mængder: rørt i en is, i en creme, i en kagebund. Prisen følger med, for der skal omkring et kilo nødder til et kilo pasta.
Vi fører den ikke. Vil du bage med ren pasta, skal du købe den et andet sted, og det er helt i orden. Vil du derimod lave den selv, er råvaren den samme som i posen: økologiske pistacier, 500 g for 195 kr.
De to ord dækker samme vare. En creme af malede pistacier, som er sødet og tilsat fedtstof, så den bliver blød at smøre og ikke skiller på glasset.
Her ligger hele forskellen mellem mærkerne i ét tal: hvor meget pistacie der er tilbage, når sukkeret og olien er regnet fra. Spændet på det danske marked er stort.
| Vare | Pistacie | Hvad der ellers fylder |
|---|---|---|
| Ren pistaciepasta | 100 % | Ingenting |
| Creme i den dyre ende | 50 procent og opefter | Sukker og olie |
| SIKANI spread på pistacie | 34 % | Rørsukker, solsikkeolie, risdrikpulver, agave inulin, kakaosmør, vanille |
| Typisk supermarkedscreme | 20 % | Sukker og vegetabilsk fedt, ofte palmeolie |
| Dansk pistaciemasse | 0 % | Sukker, abrikoskerne, aroma, farve E141 |
Tallene er dem, producenterne selv skriver på deklarationen, aflæst i september 2026.
Vi er ikke højest på procent, og det siger vi hellere selv. Til gengæld er der hverken palmeolie, mælk eller gluten i vores, og den er økologisk hele vejen. Det er de valg, der koster de sidste procenter nød.
Ingredienser står altid i rækkefølge efter vægt. Derfor kan du afgøre det meste ved at læse det første ord.
Står pistacie først, er nøden hovedbestanddelen. Står sukker først, er det en sød creme med nød i. Begge dele kan være udmærkede varer, men de er ikke det samme, og prisen bør følge med.
Den regel rammer også os selv. På vores pistacie-spread står pistaciepasta først, og så kommer rørsukkeret. På vores mandelspread står rørsukker først og mandelpastaen derefter med 35 procent. Den er sødere, og sådan er den lavet.
To ting mere er værd at kigge efter. Palmeolie optræder som vegetabilsk fedt eller palmefedt, og den bruges, fordi den er billig og fast ved stuetemperatur. Farvestof hører ikke hjemme i en creme med rigeligt nød i, for nødden giver selv farven. Er cremen kraftigt grøn, kommer det sjældent fra pistacien.
Pistaciekernen er grøn, men dæmpet grøn, og den brunes let, når den males og blandes med sukker og fedt. En creme med meget nød i lander derfor et sted mellem oliven og khaki.
Den klare, lysende grønne farve, mange forbinder med pistacie, kommer fra farvestof eller fra spinat- og safloruddrag. Farvestofferne er godkendt til brug i fødevarer, men de er ikke nød.
Vi har spread på pistacie til 98 kr for 180 g. Deklarationen lyder: pistaciepasta 34 procent, rørsukker, solsikkeolie, risdrikpulver, agave inulin, kakaosmør og bourbon-vanillepulver med solsikkelecithin som emulgator. Alt økologisk. Den er uden mælk, fordi den er bygget på ris, og der er ingen palmeolie.
Den laves i Modica på det sydøstlige Sicilien, samme by som chokoladen med det kolde håndværk.
Vi har også fire andre spreads: hasselnød og kakao med 54 procent nød, som er den med mest nød i sortimentet, mandel med 35 procent, mandel og kokos, og kokos og citron. Den sidste indeholder ingen nødder. Den stod tidligere som nøddecreme i vores egen produkttekst, og det var forkert. Det er rettet.
Vi har ikke ren pistaciepasta, og vi har ikke pistaciemasse til bagning.
Som pålæg på et stykke brød, og så er det sagt. Men den kan mere end det.
Vil du have pistacien som en færdig kage, findes den også i vores glutenfri panettone med pistaciecreme.
Der står på glasset: opbevar tørt og køligt, ikke koldt, og omrør før brug.
Det er ikke pjat. Køleskabet gør cremen hård og næsten umulig at smøre, og en creme uden emulgatorer nok skiller gerne, så olien lægger sig øverst. Det er ikke tegn på, at varen fejler noget. Rør den sammen igen, og den er, som den skal være.
Pistaciemasse i betydningen bagemasse købes i supermarkedets bageafdeling eller hos en bagegrossist. Vær opmærksom på, at den udbredte danske variant er lavet på abrikoskerner, sukker og aroma og ikke indeholder pistacie. Vil du have ægte pistacie i bagværket, skal du i stedet bruge pistaciepasta eller en pistaciecreme med højt nøddeindhold.
Ofte ja, men ikke en til en. Cremen er blødere og federe, og den indeholder sukker i forvejen, så skru ned for sukkeret i opskriften. Skal massen rulles ud eller holde en form, virker cremen ikke, for den har ikke marcipanmassens struktur.
Pastaen er hundrede procent malede pistacier uden tilsætning. Cremen er sødet og tilsat fedtstof, så den kan smøres, og pistacieindholdet ligger typisk mellem tyve og tres procent. Pastaen bruges som ingrediens, cremen bruges som den er.
Mange gør, især i den billige ende, hvor den optræder som vegetabilsk fedt eller palmefedt. Vores indeholder solsikkeolie og kakaosmør og ingen palmeolie. Det står i ingredienslisten, og det er der, du skal tjekke det.
Det kommer an på varen. Mange cremer er lavet med mælkepulver. Vores er bygget på risdrikpulver i stedet og er derfor vegansk, men læs altid deklarationen på det konkrete glas.
Fordi pistacien er en af de dyreste nødder at dyrke. Træerne bærer for alvor hvert andet år, høsten foregår i hånden, og skallen skal af inden for kort tid. Et glas med tredive til tres procent nød indeholder derfor nødder for mange penge, og de resterende procenter er det, der holder prisen nede.
Ja. Rist 200 g pistacier ganske let, mal dem i en kraftig blender i flere omgange, til de bliver til en pasta, og rør sukker og en neutral olie i efter smag. Regn med ti til femten minutter i maskinen, og lad den hvile mellem hvert interval, så den ikke bliver varm.
Spread på pistacie koster 98 kr for 180 g. Sæt den ved siden af en creme fra supermarkedet og smag på begge med en ske.
Forskellen ligger ikke i sødmen. Den ligger i, hvor længe smagen af nød bliver hængende, når sødmen er væk.
