Vokser vildt i den Sicilianske natur

Vore økologiske urter kommer fra et stort naturreservat på den sicilianske nordkyst. Reservatet er ubeboet, og farmen ligger i 1000 m’s højde over havet i et uforurenet miljø i Madonie Nationalpark i hjertet af Sicilien.

Klimaet i de høje bjerge med dets rene luft, unikke jord- og vandkvalitet gør dette område ideelt til dyrkning af de landbrugsprodukter, der er selve symbolet på Sicilien. Ikke uden grund blev området oprindeligt kaldt for Romernes Spisekammer.

I mange år, mens farmen blev drevet af faderen, dyrkedes her korn, foderplanter og kornede bælgfrugter, men da sønnen Gandolfo overtog, begyndte han som et alternativ til disse traditionelle aktiviteter at dyrke nogle af de mest spontant udbredte urter, nemlig Salvie, Rosmarin, Timian, Fennikel, Lavendel og især den måske mest brugte urt i det italienske køkken Origanum Vulgare – Oregano.

 

Denne plante vokser overalt i Madonie bjergene og har en helt utrolig intens aroma, der er essensen af det autentiske Sicilien, og netop autenticitet er kendetegnende for farmen her, der kun bruger miljøvenlige dyrkningsmetoder og derved bevarer rødderne til de gamle traditioner i landdistrikterne. Derfor er alle produkterne fra naturreservatet økologicertifcerede og har det beskyttede varemærke ”Panierenatura” of the Madonie Park.

Som noget helt særligt fås nogle af de håndplukkede urter på stilk, hvilket forlænger holdbarheden med helt op til et år.

Chili, timian og fennikel fås ikke på stilk, da chilierne er for tunge, timian drysser og fennikelstilken for skrøbelig til at kunne holde uden at knække.