Alt korn, der bruges til pastaerne, dyrkes på Sicilien med det formål at forbedre området.

I år 2000 opdagede producenten, at mange af de forskellige hvedesorter, der siden 1975 var blevet brugt til at lave pasta, var blevet modificeret med gammastråler. Således begyndte forskningen i hvedesorter dyrket på Sicilien før ’75.

På trods af de flestes skepsis startede man i disse år et samarbejde med forsøgsstationen for melkultur i Caltagirone med henblik på formering og dyrkning af gamle sorter af sicilianske korn brugt forud for eksperimenter med gammastråler.

Fra disse undersøgelser udvikledes ønsket om at lave en pastalinje produceret med gammelt siciliansk hvedemel. De indledende faser af dette visionære projekt var bestemt ikke uden vanskeligheder: Først og fremmest var det nødvendigt at finde landmænd, der var villige til at hellige sig denne type afgrøde, hvilket på det tidspunkt ikke var særligt økonomisk fordelagtigt. Dernæst var det nødvendigt at finde møller, der var til rådighed for at male disse korn og holde dem adskilt, og endelig var det nødvendigt at finde pastafabrikker, der var villige til at producere.

Efter forskellige undersøgelser og eksperimenter besluttede Giorgio Minardo i 2007 at åbne en lille pastafabrik i Modica for selv at producere sin egen pastaserie. Takket være disse undersøgelser kan Giorgio Minardo betragtes som forløberen for en bevægelse, der førte til genopdagelsen af en uvurderlig arv af biodiversitet, såsom sorterne af gamle sicilianske korn, en historie lavet af lidenskab og mod. Dyrebare hvedesorter for sundhed og respekt for miljøet.