Olivenolien kommer fra en gård lidt udenfor Trapani, Fontanasalsa, nær saltet, og gården har tilhørt samme familie siden begyndelsen af 1700 tallet. Ejeren, Maria Caterina, er 86 år og still going strong.
Udover oliven dyrker hun citroner og appelsiner, der bliver brugt både i olierne og i køkkenet, fordi gården også er en Bed & Breakfast.
Olien er lavet på de tre oprindelige olivensorter, som fønikerne bragte til Sicilien – de grundlagde også saltpanderne – og fordi der er brugt tre sorter oliven har olien en stegeværdi på 350 grader.
For at en olie skal være god at stege i, skal den bestå af mindst to sorter oliven.
Den er velegnet til alt fra stegning, salater, marinader eller blot at spise en skefuld af, hver morgen.
Olierne med smag- citron, fennikel, pistacie – er lavet på en sort oliven og er derfor ikke egnet til stegning, men er derimod gode til salater.
Olien med kaffe er rigtig god til det søde køkken og til huden, fordi kaffen skulle have antirynkeeffekt.