Om os og de sicilianske specialiteter
I 2013 introducerede min mand, som er fra Sicilien, mig for saltet, fordi han simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor vi her i Danmark sagde, at salt var farligt, for dér, hvor han kommer fra, har det altid været betragtet som det bedste, man kunne give sin krop; salt kan bruges mod mange dårligdomme:
- Har du ondt i halsen, er det godt at gurgle et glas saltvand.
- Salt renser sår (saltvand).
- Det er godt at skylle øjne i saltvand, om øjet svier, er betændt, eller man bare føler for at få øjnene frisket op.
- Det er gennem generationer blevet brugt til at konservere mad med.
- Man kan leve længere uden vand end uden salt.


Personligt har jeg aldrig spist salt på noget overhovedet – jeg har altid syntes, det smagte forfærdeligt, indtil jeg smagte dette uraffinerede havsalt – som jeg kan spise som slik!
Så efter at have besøgt saltpanderne, vidste jeg, at dette salt skulle blive mit liv og virke fra nu af.
Efterhånden er der kommet flere produkter til, som vi også er faldet for.
Det vigtigste for os er smagfulde produkter og råvarer, som ikke findes andre steder. Derfor besøger vi altid leverandørerne inden vi vælger dem. Vi skal se med egne øjne om de er lige så passionerede og stolte som os, over deres produkter.
Vi står inde for hver siciliansk specialitet vi sælger.
