Mysli

Mysli

Start dagen med et super drys på din skyr eller spis myslien med mælk på.

Min morgenmysli:

Tænd ovnen på 160°C, inden du går i gang med at blande, så er den varm, når blandingen er klar.

Som basis bruger jeg havregryn.
 Resten kan du tilsætte alt efter smag og hvor meget, du har af hver enkelt ingrediens:
Hasselnødder, valnødder, mandler, pekannødder, paranødder.
Rosiner, lyse eller mørke
.
Div. kerner så som græskar, solsikke, hørfrø, sesam
.
Tørrede bananer, ananas, mango, tranebær, goji, kiwi, abrikos.
Kokosmel og chiafrø
.
Kokossukker eller kokosfiber
.
Variationerne er uendelige.

Det hele blandes på en bageplade, lidt smagsneutralt olie såsom rapsolie hældes over, og til det søde kan du bruge lidt flydende honning.

Der drysses med SIKANI uraffineret havsalt – FINO, der giver en dejlig smag sammen med det søde.
 Ind i ovnen med det i ca. 20 min, vend det et par gange, så det nederste også bliver ristet – havregrynene har det nemlig med at ”falde til bunds”.

Opbevares i et tætsluttet glas – en bagepladefuld svarer til ca. et 1 liters glas.

Da jeg var på Madeira købte jeg på et kæmpe marked tørrede Hawaiiblomster, der smager himmelsk og ser fantastiske ud; vi købte også tørrede tandariner – en blanding af mandarin og klementin samt tørret aloe, der ligner kokosflager og smager frisk og sødt på en gang, så husk, når du rejser at se efter lokale råvarer af tørrede frugter og nødder. Det er nemt at tage med hjem, samtidig med at du hver morgen kan smage på minderne fra din rejse.

Gem

Website made in Wordpress by www.saugmanngrafik.dk