LAMMEKØLLE Á LA SIDOTI SICILIANO

LAMMEKØLLE Á LA SIDOTI SICILIANO

Til 4-6 personer alt afhængig af øvrige retter.

1 lammekølle ca. 2 kg
Hakkede friske urter – basilikum, rosmarin og persille
Hvidløg, salt og knust peber

Dagen før lammekøllen skal serveres, fyldes en beholder stor nok til, at køllen kan være i den med vand, og så meget salt opløses deri, at en kartoffel kan flyde i vandet. Hele køllen skal være dækket af vand.

Næste dag tages lammet op, så vandet kan dryppe af.

De hakkede urter mikses i en skål.

I en anden skål blandes hvidløg, salt og knust peber.

I den tykkeste del af lammekøllen stikkes huller, der fyldes med salt- og urteblandingerne. Sørg for at hullerne er af samme størrelse og fordel ligeligt i kødet for en bedre ensartethed i smagen.

Ovnen tændes på 180 grader, lammet lægges på en rist og steges i ca. 2 timer. Kødet vendes ca. hver ½ time.

Imens forberedes en kop eddike med nogle få stilke tørret oregano.

På Sicilien får man som tilbehør skrællede kartofler skåret i både og lagt i bradepanden under kødet. De steger med, så saft fra kødet kan dryppe ned på dem. Drys dem evt. med SIKANI havsalt med hvidløg og basilikum eller SIKANI havsalt med hvidløg og persille.

Fordel et par smørklatter på lammet, så det kan dryppe ned på kartoflerne i bradepanden.

Ved slutningen af stegetiden tages kødet ud af ovnen og ”slås” med oreganostilke dyppet i eddike, hvorefter kødet atter sættes ind i ovnen i 5-10 minutter til eddiken er fordampet. Dette er med til at fjerne lugten af får både i ovnen og i lokalet.

Et godt og frisk tilbehør er blandet salat med pinjekerner og smuttede mandler vendt i mormordressing – fløde blandet med citronsaft og tilsat lidt sukker.

Website made in Wordpress by www.saugmanngrafik.dk