Historier om salt

Salt i historien

  • Civil ulydighed startede med salt, nemlig med Gandhis ikke-voldelige ”Salt March” til kysten ved Dandi ved Det Indiske Ocean i 1930, hvor han ledede en 400 km lang march til havet for at demonstrere mod regeringens saltmonopol. I sidste ende førte dette til Indiens selvstændighed i 1947.
  • En romersk soldat, en legionær, fik oprindelig en del af sin løn udbetalt i salt.

2660315_orig

  • Salt blev også benævnt som ”Det hvide guld”, da det næsten var mere værd end guld i nogen sammenhænge. Ord som ”salær” og det engelske ”salary” stammer direkte derfra.
  • I middelalderens England, hvis man blev placeret tæt ved saltet, ”above the salt”, var man en vigtig person, som man skulle regne med. “Below the salt, var man placeret langt fra saltet og altså en ubetydelig person.
  • Salt over skulderen: I gamle dage blev det betragtet som en forudsigelse af ulykke, hvis man spildte salt på bordet. Dette ses blandt andet også på Leonardo da Vincis maleri Den sidste nadver, hvor et stort saltkar er væltet på bordet, direkte foran disciplen Judas. For at afværge ulykken, kunne man kaste salt over venstre skulder. Venstre skulder blev betragtet som den svageste, og derfor var det der, at onde væsener ville stå på lur.

Hvad er godt salt?

Her er lidt uddrag fra Andreas Moritz bog: “Elsk din lever og lev længere”, hvorfor uraffineret salt er sundt:

“Naturligt havsalt indeholder 92 mineraler, hvorimod raffineret forfalsket salt (et biprodukt fra den kemiske industri) kun indeholder 2 elementer, nemlig natrium (Na) og klr (Cl).”

“Kroppen har brug for salt, hvis den skal fordøje kulhydrater ordentlig. Raffineret salt medfører væskeophobninger i led, lymfegange, lymfeknuder og nyrer. Det kan føre til galdesten, vægtforøgelse, forhøjet blodtryk og andre helbredsproblemer.”

“Problemer med nyrerne og blodtrykket, vægtforøgelse (overvægt) er de mest åbenlyse følger af at indtage raffineret salt.”

“Saltet har fået et dårligt ry. Læger råder deres patienter til at holde sig fra natrium. Men derved har man en øget risiko for at komme til at mangle mineraler og sporstoffer. Spis uraffineret havsalt, og hvis ens kost indeholder kalium i naturlig form behøver man ikke frygte for det relative lave indhold af natrium. Fødevarer med særligt højt indhold af kalium er: bananer, abrikoser, avocadoer, græskarkerner, bønner, kartofler og mange andre grøntsager.”

SIKANI_saltkrystaller

Gem

Website made in Wordpress by www.saugmanngrafik.dk